Du kan bruge datatendenser til at vurdere, hvordan dine besvarelsesdata har forandret sif med tiden. Du kan f.eks. bruge den samme kundetilfredshedsundersøgelse i et år og oprette en ny indsamler, hver gang du sender den ud. Derefter kan du bruge datatendenser til at se, om antallet af tilfredse kunder er steget eller faldet i løbet af året.
Under Analysér resultater skal du klikke på fanen Indsigter og datatendenser mellem Oversigt over spørgsmål og Individuelle besvarelser.
Diagrammet øverst på siden (mærket Besvarelser) angiver det samlede antal indsendte besvarelser til spørgeundersøgelsen i hvert tidsinterval.
Hvis du vil tilpasse diagrammet Besvarelser, kan du gøre følgende:
Under diagrammet Besvarelser genereres der et diagram for hvert spørgsmål i spørgeundersøgelsen. Disse diagrammer viser dig, hvordan de forskellige svarmuligheder har ændret sig med tiden. Der er flere måder at tilpasse disse diagrammer på:
Hold markøren over et afsnit i et stablet diagram for at se besvarelsesantallet eller -procenten.
Indsigter og datatendenser genererer diagrammer for alle lukkede spørgsmålstyper, undtagen spørgsmålstyperne Matrix med rullemenuer og Skydeknap.
Den vandrette akse i liggende søjlediagrammer vil som standard have det tidsinterval, der giver mest mening for dit datasæt: time, dag, uge, måned, kvartal eller år. Standardintervallet afgøres af følgende kriterier:
Tid mellem første og sidste besvarelse | Tidsinterval |
≤ 24 timer | Time |
≤ 30 dage | Dag |
≤ 6 måneder | Uge |
≤ 3 år | Måned |
≤ 10 år | Kvartal |
> 10 år | År |
Du kan ændre tidsintervallet i rullemenuen Tendenser efter... De tilgængelige intervaller afhænger af dine data. Hvis din spørgeundersøgelse har været åben i årevis, vil du muligvis ikke kunne se indstillingen for time. Du kan ændre tidszonen på siden Min konto.
Filtrerings-, visnings- og sammenligningsregler overføres til fanen Indsigt og datatendenser. Sammenligningsreglen fungerer imidlertid som filter i stedet for et værktøj til at krydstabulere resultaterne. Kun de svarmuligheder, som er inkluderet i sammenligningsreglen, vises i Indsigt og datatendenser, men resultaterne bliver ikke krydstabuleret.
Diagrammer med datatendenser kan ikke eksporteres. Hvis du klikker på knappen Gem som øverst til højre og vælger Eksportér fil, mens du er på fanen Datatendenser, har du kun mulighed for at eksportere besvarelsesdata, oversigtsdata eller individuelle besvarelser.